Vi har travlt
Når jeg inviterer folk til at være med i klimakampen og fortæller hvor vigtigt det er, at de er med, er det svar jeg oftest får: "Ej, det lyder helt vildt godt, men jeg har virkelig travlt for tiden". Det sker så ofte, at det lader til at vores initiativer står og falder med om vi kan overvinde undskyldningen om travlhed. Det sker desuden ikke kun med nye, men også med folk der allerede er med i en organisation i klimakampen. Så det virker som en vigtig opgave i klimakampen at forstå det fænomen og finde ud af hvordan det kan omgås. Nogle gange når folk siger at "de har travlt" er det selvfølgelig i virkeligheden også noget andet der faktisk er grunden. Det kan være at de er bange for hvad deres venner tænker om civil ulydighed. Men det er lidt nemmere at sige "jeg har travlt" end "jeg er bange for at fortælle mine venner om at jeg er med". Men når det er sagt, så er der også mange der faktisk løber fra ting til ting, og vi må jo som udgangspunkt stole på det folk siger.
Vi er nok alle bekendt med at arbejde, uddannelse osv. tager vores tid og energi. Der er ikke meget tid tilbage når ens normale forpligtelser er udført og i den tid vil man gerne pleje sine relationer og restituere fordi arbejdet kræver en stor del af ens overskud. Hvis man så er aktiv i klimakampen i "fritiden" også, kan det hele, forståeligt nok, blive lidt for meget.
Det har så gjort at organisationer i klimakampen, i hvert fald XR, har lagt en masse vægt på at hjælpe folk med at undgå stress og udbrændthed. Så langt så godt. Det kan så oplagt gøres ved at se på de forpligtelser man har uden for klimakampen og hvilke af dem man kan frigøre sig fra. Men nej, i stedet for bliver det nærmest altid anbefalet folk at skrue ned for klimakampen! Hvorfor er det tabu at foreslå folk at vælge andre ting fra, men nærmest pligt at minde folk om at de kan trække sig fra klimakampen hvis de vil? Det behøves det ikke at være.
Hvis dit uddannelsessted er fuldstændig ligeglad med om du brænder ud af at skulle aflevere en masse opgaver, mens menneskene i klimakampen er omsorgsfulde, er det så virkelig klimakampen du vil vælge fra? Ofte nok er de andre ting i vores liv ikke så fastlåst som vi ellers fortæller os selv. Og ofte nok kommer vores forpligtelse til de ting mere udefra end indefra.
Søren Kierkegaard er kendt for at skrive: "Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt." Han er også kendt for erkendelsen af hvis man prøver at undgå at skulle tage stilling til en beslutning, tager man også et valg. Hvad man vil med sin tid (sit liv!) er i den grad et af de vigtige Valg. Men hvis man prøver at undgå det valg, og istedet i det store og hele lader det diktere af samfundets normer og værdier, så ender man med at have travlt. Man ender med at vælge at have travlt.
I stedet kan man vælge at lave klimakamp. Vi kan hente lidt inspiration fra borgerrettighedsbevægelsen. I filmen Freedom Riders fortæller en studerende: "I know an education is important, and I hope that I will get one one day, but human dignity has to come first". Mange af de studerende, der deltog i Freedom Riders kampagnen, var de første i deres familie til at gå på universitetet, og deres familier havde sparet op længe til det. Alligevel tog de det svære valg om kaste det fra sig, fordi borgerrettighedsbevægelsen var vigtigere. De endte med at besejre raceadskillelsen i busser og inspirerede resten af borgerrettighedsbevægelsen enormt.
Et andet eksempel er Forfatteren Daniel Berrigan, der kæmpede mod USAs angrebskrig mod Vietnam. Han skrev i sin bog No Bars to Manhood: "I have many beautiful things I could write, but I must write stop killing. "
Så hvad skal der til for at folk beslutter sig på samme måde for klimakampen? For nogen sker det ved at de først er lidt med og så bliver motiveret til at være rigtig meget med. Men det er kun nogle få. Rigtig mange har måske en karrieredrøm (illusion?) de gerne vil leve uden for klimakampen. Samtidigt er der, i hvert fald i ungdommen, en tendens med at det er cool at have lidt for travlt. Nogle trives i det, mens det for andre er på grænsen til en selvpinende fetish.
Jeg tror godt at vi kan overbevise om at det giver mere mening at vælge klimakampen end den travle dagligdag. F.eks. behøves vi ikke at være bange for at sælge klimakampen som selvudvikling, ja en dybere selvudvikling end hvad folk ellers har så travlt med. Man lærer både praktiske færdigheder (eventplanlægning osv.) og selvovervindelse (oplæg, pressearbejde, stå imod autoriteter). Men jeg er nødt til at slutte teksten lidt åbent, for helt synes jeg ikke at jeg har forstået hvad der skal gøres ved "Ej, det lyder helt vildt godt, men jeg har virkelig travlt for tiden". I stedet vil jeg bare slutte med en eksistentialistisk sangtekst af Carl Nielsen:
Du lille travle sjæl
Måske er træet fældet, hvoraf de fire fjæl skal tømres til din kiste, du lille travle sjæl.
Måske din drøm, din lykke at sanke gods og guld, må briste brat og standes af trende alen muld.
Måske du også tænker at gøre godt engang mod ham du gjorde uret og gjorde vejen trang.
Men gør det så før aften, før natten falder på, du kender ikke timen, dit hjerte går i stå.
Udgivet