Taktisk borgerlighed
Den her tekst skal motivere folk i klimakampen, der ikke ser sig selv som værende borgerlige, til at være mere åbne for et borgeligt kulturelt udtryk og at tale om borgerlige værdier.
Det kan ofte undre hvordan alle synes, at det er vigtigt at gøre noget ved klimakrisen, men så få bliver aktive i klimakampen. En del af svaret er, at de fleste organisationer i klimakampen har et ret alternativt kulturelt udtryk. Deltagerne går i løst tøj, synger sange fra gamle venstrefløjsorganisationer og mødes steder med masser af grafitti. Derudover ses der ofte ned på værdier som ordentlighed, familie og tradition.
På den måde vælger en hel masse klimakampen fra, fordi de er socialiseret til borgerlige værdier og føler sig hjemme i borgerlig kultur. Men den alternative kultur er ikke nødvendig for klimakampen, og klimakampens mål stemmer fint overens med borgerlige værdier. Så ved at være mere åben for borgerlig kultur og borgerlige værdier kan vi sænke barrieren for deltagelse for en stor gruppe mennesker.
Mange vigtige kampe handler om netop kultur og værdier, og dem vil jeg på ingen måde underkende. For nogle er deres identitet deres oprør, og handler om at kunne være sig selv uden at blive mobbet eller diskrimineret. Meningen er ikke at udelukke dem - men hvis vi inviterer borgerlig kultur ind, ender vi nok alligevel ikke med faktisk at være borgerlige, men nærmere med at være mere kulturelt "neutrale" eller mainstream.
Det er heller ikke sådan, at jeg mener vi skal spille skuespil for at lokke folk ind. Men der er en tendes med dogmatisk at undgå borgerlige værdier, selvom værdierne ikke er skadelige i sig selv og sagtens kan bruges konstruktivt. Javist, de er blevet brugt til at retfærdiggøre og sælge dårlige ting, ikke mindst fossile brændstoffe. Men værdierne kan komme til udtryk på vidt forskellige måder, og vi skal ikke give afkald på de gode måder bare for at undgå de dårlige. F.eks. kan tradition både handle om undertrykkende kønsroller, men også om oprør og modstand.
De politiske partier har perverteret deres ideologier så meget, at man sagtens kan være enige i de oprindelige værdier og være meget uenig i den politik de bruges til at retfærdiggøre. Som f.eks. Chris Smalls, der med stor success organiserer Amazon arbejdere i USA siger: "This ain't a left or right thing, this is a workers thing". Eller fagforeningslederen Mick Lynch, der med en pæn jakke afværger Piers Morgans desperate forsøg på at gøre ham upopulær.
Alle de store ideologier tager udgangspunkt i at der er et samfund, og at det er en god ting. Så siden at klimakrisen truer eksistensen af vores samfund, er det grundlæggende i overensstemmelse med dem at kæmpe klimakampen. En af liberal borgerligheds grundlæggere er Henry Thoreau, der i sin bog Civil Ulydighed, argumenterer for ulydighed overfor staten på grund af slaveriet. I den konservative borgerlighed er "forny for at bevare" en grundtanke og Winston Churchill rationerede løs under anden verdenskrig da samfundets eksistens var truet. Den småborgerlige not-in-my-back-yard stereotyp kan både kæmpe mod opsætning af vindmøller såvel som udbygning af kulminer. I revolutionære øjeblikke dannes der alliancer mellem vidt forskellige dele af befolkningen, som f.eks. da de religiøse baptister og producenterne af illegalt forhandlet alkohol slog sig sammen i kampen mod ophævelsen af alkohol forbuddet i USA.
Det er vigtigt at bemærke, at det på ingen måde handler om borgerlig politik, som den bliver ført af blå blok. Vi er heller ikke nødvendigvis interesseret i at mobilisere dem, der har stærk økonomisk/magtmæssig interesse i at være borgerlige. Den taktiske borgerlighed skal tværtimod være åbning for at være mere oprørskt oprigtige i udtalelser uden at kunne blive afskrevet. Folk med borgerlige udtryk slipper afsted med at komme med nogle helt vilde udtalelser. F.eks. Carsten Jensen, der siger ting som "Bomberne falder. Klimablitzen er over os." i Politiken.
Praksis
Hvad betyder alt dette mere konkret for vores arbejde? Grundlæggende handler det om at stoppe med at være tilfreds med at være en lille minoritet. Som forfatteren i hæftet Give Up Activism skriver: "if we come to ditch the mental identification with the role [as activists] then we may discover that there is actually some room for manoeuvre".
Mobilisering
Det starter først og fremmest med at lægge vægt på ihærdig mobilisering. Især handler det om at mobilisere i områder og fællesskaber med andre kulturelle udtryk. For at forstå vigtigheden af det, må man forstå paradokset om politisk identitet: Den måde man mobiliserer nemmest på som nyopstartet bevægelse er ved at samle alle dem der ligner en mest. Men efter noget tid når de interesserede fra den gruppe er udtømt bliver det meget svært at mobilisere videre fordi gruppen har fået en politisk identitet der gør, at alle andre føler sig fremmede fra gruppen. Derfor giver det faktisk en større mobilisering i sidste ende, hvis man starter med at mobilisere et kulturelt bredt/mainstream spektrum, selvom det virker mere besværligt til at starte med.
Den strategi bryder med en grundantagelse hos mange i klimakampen. Den går på at folk kan rationalisere sig ud af de kulturelle forskelle, og hvis de ikke kan er det deres egen fejl. Altså at hvis man ved hvor vigtig klimakampen er, så bør det ikke holde en tilbage fra at deltage, at der en masse snørklede svampe på event-plakaterne. Den antagelse kan nogle gange stikke så dybt at mobiliserings arbejde bliver tænkt som overflødigt. Tankegangen her er måske at alle jo godt ved at der er en klimakrise, så dem der er interesseret i at kæmpe imod vel nok selv opsøger hvordan de kan deltage.
Men sådan fungerer mennesker bare ikke. Man er nødt til at gøre rugbrødsarbejdet, og hvis man gør rugbrødsarbejdet, så giver det pote.
Mediestrategi
Ligeledes må vores mediestrategi omfavne kulturelt forskellige dele af befolkningen. Vi må bryde med vores fordomme om at Ekstrabladet kun er indholdsløs sladder. Blandt andet Harald Toksværd er lykkedes glimrende med at kommunikere vigtige ting der.
LinkedIn er kendt for kun at være for fake, slikkede business typer, men f.eks. Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov når langt ud der med eksplicit anti-kapitalisme.
Tøj
En lidt anderledes pointe handler om vores påklædning. Påklædning betyder meget for opfattelsen af os, hvilket blandt andet borgerrettighedsbevægelsen vidste at tage hensyn til. Jeg tror vi har brug for at bryde ud af en hippiekulturen med f.eks. yoga og urtete. Som Saul Alinsky skrev i Rules for Radicals: "If the real radical finds that having long hair sets up psychological barriers to communication and organization, he cuts his hair. If I were organizing in an orthodox Jewish community, I would not walk in there eating a ham sandwich unless I wanted to be rejected so I could have an excuse to cop out."
Et af fossiløkonomiens stærkeste PR strategier er at få den brede befolkning til at føle sig fremmedgjorte fra klimakampen. Men i virkeligheden har de allerfleste folk langt mere til fælles med deltagerne i klimakampen, end de har med de super-rige virksomhedschefer og gennemdesignende politikere. Lad os gøre hvad vi kan, for at den kendsgerning skinner igennem.
Udgivet