Oprørsoverblik
Masseprotesten er en en ældgammel måde at skabe politisk pres og få stoppet en stat eller industri, der gør et samfund fortræd. Klimakampen handler om netop det, så derfor giver det mening at bruge masseprotest i klimakampen. Med masseprotest mener jeg at samle en stor menneskemængde et centralt sted i samfundet og forstyrre dets drift (f.eks. trafikken) og blive der eller blive ved med at komme igen indtil der iværksættes en klimanødplan.
Der er ingen garanti for, at det er masseprotester, der giver bedste chance for at skabe forandring, men det er et godt bud. Og når vi ser på verdenshistorien, så virker det rimelig sandsynligt, at der bliver brug for at arrangere den slags i fremtiden. De kan selvfølgelig opstå spontant, men der kan forberedes en masse ting for at øge chancen for success. De forberedelser man kan gøre, vil jeg samle i en oversigt her, som kan blive udgangspunkt for fremtidig planlægning. Den er lavet på baggrund af en masse litteratur og erfaring fra Tiden er Inde 2020 og Befri Jorden 2023.
Listen dækker kun over opgaverne op til oprøret, ikke under eller efter oprøret. Den skal bare ses som et godt udgangspunkt, men vi har brug for hele tiden at forbedre og tilpasse os, så det er ikke sikkert at alle elementerne skal bruges, og det kan være, der skal tilføjes nye. Nogle opgaver skal deltagerne måske selv stå for, nogle skal måske laves om.
Arbejdet i listen er delt ud på nogle arbejdsgrupper, med en central organiseringsgruppe. Den største af arbejdsgrupperne er mobilisering, der bør have ca. halvdelen af hele arbejdskraften.
Organisering
- Finde dato, tid, sted, ca. antal deltagere, ca. varighed og formål for oprøret
- Oprette kommunikationskanal for alle der vil deltage i oprøret
- Planlægge annoncering af oprøret
- Planlægge politiske indslag til oprøret
- Kommunikere nødvendig info ud til deltagerne
- Holde styr på deadlines for arbejdsgruppeopgaver
Omsorg
- Træne konfliktmæglere/omsorgspersoner/førstehjælpere
- Håndtere konflikter i forberedelsesfasen
- Organisere løsladelsesvagter, der tager imod folk, der er blevet anholdt
- Planlægge debrief/evaluering
Mobilisering
- Udarbejde og bestille mobiliseringsmaterialer (f.eks. plakater)
- Samle mobiliseringshold, der står for at mobilisere et bestemt område
- Holde intromøder for nye, der gerne vil hjælpe til med oprøret
- Afholde træninger i fredelig, forstyrrende protest
- Arrangere fælles afgange fra rundt omkring i landet til oprøret
Presse
- Udarbejde hovedpointer
- Træne talspersoner
- Forberede strategier til forskellige situationer (f.eks. overdreven repression)
- Tage kontakt til journalister på forhånd
Praktisk
- Finde lokaler til det forberedende arbejde
- Hjælpe med at organisere overnatning (enten på pladsen eller off-site)
- Hjælpe med organisere transport af personer, materiel og mad til oprøret
- Hjælpe med at planlægge mad og organisere madhold
- Sørge for toiletfaciliteter
- Bygge blokademateriel
- Anskaffe lydsystem og træne lydtekniker
- Anskaffe scene og planlægge opsætning
Kultur
- Lave grafisk identitet til oprøret
- Skrive og øve slagsange
- Lave bannere
- Lave flag
- Organisere kulturelle indslag
Juridisk
- Træne politikontakt
- Forberede juridisk info om deltagelse
- Planlægge og tage kommunikation med politi på forhånd
- Forberede juridisk efterspil (klager, forsvar)
Økonomi
- Skaffe penge
- Sørge for retfærdig/konstruktiv fordeling af budget
- Refundere udlæg
Aktion
- Lave optaktsaktioner for at gøre opmærksom og skabe stemning om oprøret
- Stå for aktionselementer under oprøret f.eks. blokader
Online
- Lave hjemmeside
- Promovere oprøret online på anden vis f.eks. på sociale medier
- Administrere intern kommunikationsplatform
- Administrere internt drev
Tidslinje og koordination mellem arbejdsgrupper
Som det kan ses på arbejdsopgaverne, er der meget, der skal koordineres og afstemmes arbejdsgrupperne imellem. Der er brug for et godt system, der:
- Sikrer at intet falder mellem to stole
- Er motiverende at arbejde i
- Undgår at opgaverne bliver samlet på få hænder
- Når det hele inden oprøret skal i gang
Her er et bud på et sådant system sat ind i en tidslinje:
5 måneder før oprøret
En organiseringsgruppe samles, fordi de gerne vil organisere et oprør. De begynder at overveje tid, sted, ca. antal deltagere, ca. varighed og eventuelt politisk mål. Målet er selvfølgelig, at få så mange som muligt med og få det til at vare så længe som muligt. Men for at kunne afstemme arbejdsgruppernes arbejde, er man nødt til at angive et antal deltagere og en varighed, som man vil understøtte organisatorisk. Hvis der så kommer folk udover det antal og varighed er det som udgangspunkt bare et stort plus. Organiseringsgruppen begynder desuden at finde folk til at være tovholdere for de ovennævnte arbejdsgrupper (gerne flere pr. gruppe) og vender idéer til oprøret med dem.
4 måneder før oprøret
Organiseringsgruppen præsenterer deres forslag til tid, sted, antal deltagere, varighed og formål for arbejdsgrupperne og der gives mulighed for feedback.
Alle arbejdsgrupper laver, sammen med deres feedback, en liste med de opgaver, der er nødvendige for dem at klare, for at imødekomme den aftalte tid, sted og størrelse af oprøret. De kan evt. bruge opgaverne for oven som udgangspunkt, men sætter altså antal og tidsfrister på dem.
Eksempel: Oprøret varer to dage, så mediegruppen beslutter, at de skal have engageret og trænet fem talspersoner - tre til første dag og to til anden dag. For at talspersonerne har tid nok til at forberede sig holdes første træning to måneder før oprøret. Til da skal de have lavet mediestrategien og fundet personer, der vil være talspersoner. Det starter de derfor på tre måneder før oprøret begynder.
Det er arbejdsgruppernes egen opgave at finde nok personer til at dække deres opgaver. Hvis ikke de lykkes med det falder ansvaret på organiseringsgruppen.
3 måneder og 2 uger før oprøret
Organiseringsgruppen udarbejder det endelige oprørskonceptet ud fra feedbacken. Arbejdsgrupperne justerer tallene i deres plan ud fra det endegyldige koncept.
Alle arbejdsgrupper arbejder her fra så selvstændigt som muligt på deres opgaver. De kan selvfølgelig have lyst til at hente feedback fra andre, men det skal være alle klart, at de ikke har krav at bestemme over andre arbejdsgruppers arbejde.
Nogle opgaver ligger mellem to arbejdsgrupper, f.eks. har mobiliseringsgruppen måske brug for kulturgruppens hjælp til at lave plakater. I de tilfælde tager de to arbejdsgrupper kontakt til hinanden efter behov - uden om organiseringsgruppen.
3 måneder før oprøret
Oprøret annonceres for offentligheder sammen med kommunikationskanalen
De sidste tre måneder bruges på at få klaret alle de opgaver, der er listet foroven og hvad der ellers opstår af idéer og behov. Som nævnt foroven bør hovedvægten af arbejdet ligge i mobiliseringen.
Held og lykke
Det er selvfølgelig en enorm forsimplet udgave af forberedelsesarbejdet til et oprør. Men man kan umuligt holde styr på alle detaljer, så det er bedre at nogen har et lidt forsimplet overblik, end at ingen har overblikket. Og så skal det siges, at det selvfølgelig er en meget tør udgave af oprøret. Det er vigtigt at der er en gejst, ildhu, visioner, vrede og kærlighed til at drive det hele. Det er en helt anden historie, men de opstår også gennem det forberedende arbejde. Held og lykke!
Udgivet