Lukas, der sidder udenfor med en neonvest på og hænderne bag ryggen

Oprørsbreve

Idéer til klimakampen


Matematikundervisning til de skolestrejkende

Eller hvorfor 70/30 målet er en katastrofe

Lad os lave et regnestykke. Ja, det kommer til at gøre nas, men ikke på grund af matematikken. Til gengæld kommer det forhåbentligt til at give lidt klarhed om klimakrisen og 70%-målet. Målet er at se hvilket omfang af klimakatastrofe vi ville ende med, hvis resten af verdens stater planlagde udledninger som den danske stat.

Vi tager udgangspunkt i hvor meget Danmark vil komme til at udlede hvert år frem til 2050 hvis vi følger 70%-målet. Så lægger vi alle de årlige udledninger sammen. Så ganger vi de sammenlagte udledninger op fra Danmarks befolkning til Verdens befolkning. Det giver os så hvor meget CO2, der på verdensplan ville nå at blive udledt, hvis alle udledte som Danmark kommer til ifølge 70%-målet. Til sidst ser vi på hvilken temperaturstigning det ville betyde.

Lad os få det overstået

Med målet om 70% reduktion i 2030 får vi de årlige udledninger, der kan ses her:

planlagt-dansk-CO2-udledning.png

Lægger man de årlige udledninger sammen får man i alt 1,9 milliarder ton CO2.

Så skal der ganges op til verdens befolkning: 1,9 milliarder delt med danmarks befolkningstal, ganget med verdens befolkningstal giver 2.500 millarder.

Altså ville hele verden samlet udlede 2.500 millarder ton CO2 hvis alle stater planlagde at alle skulle udlede samme mængde som hver dansker.

Så mangler vi bare at finde ud af hvor meget opvarmning det ville betyde. Det kan man slå op i den her tabel fra IPCC.

Carbon-budgets.jpg

Skemaet fortæller os at 2.500 millarder ton CO2 betyder en tredjedel chance for at komme over 3 grader.

Det var det regnestykke - ikke så slemt vel?

Jo, faktisk grænseløst alvorligt. Tre graders opvarmning betyder hundredevis af millioner af mennesker tvunget på flugt og mange millioner døde af hovedsageligt sult.

Udgivet