Læseliste
Her er en liste over bøger, som jeg synes er gavnlige at læse i forbindelse med klimakampen. Det er halvt en inspiration til dig som læser og halvt en liste til mig selv som emneopslag. De står i løst prioriteret rækkefølge, med de mest brugbare øverst. Listen kommer til at blive opdateret og udvidet løbende.
Oprør
This is an uprising (Paul and Mark Engler)
Handler om en række principper for at maximere chancen for succes af et oprør
- Sociale bevægelser, radikale organisationer og den gyldne mellemvej.
- Strategisk ikkevold
- At sætte politiske mål og opnå sejre
- Moments of the Whirlwind - øjeblikke hvor alt kan ske
Blueprint for Revolution (Srdja Popovic)
Handler om lavpraktiske fokuspunkter, der hjælper med at opnå success med et oprør.
- Humor
- Branding
- Cool-faktor
- Planlægning
- Repression-backfiring
- Seje aktionsidéer
Common Sense for the 21st century (Roger Hallam)
Forklarer "The Civil Resistance Model" som er Roger Hallams syntese af nyeste forskning i effektiv samfundstransformation.
- Offervilje
- Mobilisering
- Aktionsdesign
Five Rules for Rebellion (Sophie Walker)
En god pick-me-up bog når det føles hårdt at gøre oprør. Skrevet ud fra erfaringer med den feministiske kamp og kampen for autistiske børns rettigheder.
- Modstandskraft over for medieangreb
- Livslang aktivisme
This Is Not A Drill (Extinction Rebellion)
Alle mulige inspirationstekster fra folk i Extinction Rebellion.
- Vores absurde verden
- Røverhistorier
Samfundet
The Divide (Jason Hickel)
Forstå det globale økonomiske system og forholdet mellem det globale nord og globale syd.
- Udbytning
- Hvorfor velgørenhed er fejlslået
- Kolonialisme i dag
Magteliten (Markus Bernsen, Christoph Ellersgaard, Anton Grau Larsen)
Forstå magtnetværk i danmark og hvordan andre kommer til at have magten over de beslutninger vi gerne vil have indflydelse på.
- Magtnetværk
- Social arv
- Sammenspil mellem politik og erhverv (lobbyisme)
Revolutions, a Very Short Introduction (Jack A. Goldstone)
- Historiske eksempler på revolutionære episoder
- Elitens rolle i samfundstransformation
Merchants of Doubt (Noami Oreskes, Erik M. Conway)
- Indblik i de grimme metoder fossilindustrien bruger til at sikre gode politiske betingelser for deres forretning
- Mange lærerige paralleler mellem kampen mod fossilindustrien og kampene mod andre destruktive industrier, f.eks. tobaksindustrien
Visioner
Tæm Eliten (Andreas Møller Mulvad, Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen)
Handler om en vision for et bedre demokrati gennem brug af et borgerting og demokratisering af virksomheder. Forklaringen af borgerting er ret god, mens delen om demokratisering af virksomheder er knap så veludviklet.
Filosofi
Oprøreren (Albert Camus)
Handler om de eksistentielle træk i det at gøre oprør. Bogen er meget svær at læse og har masser af obskure referencer, men indeholder nogle virkelig stærke pointer en gang imellem.
Wages of Rebellion (Chris Hedges)
Det moralske grundlag for oprør i vores samfund. Bogen argumenterer for hvordan udbytningen af mennesker og ødelæggelsen af vores klima og natur er grobund for en revolution.
Civil Ulydighed (Henry David Thoreau)
Beskæftiger sig med forholdet mellem moral, lov og demokrati.
No Bars to Manhood (Daniel Berrigan)
Taler om den åndelige side af kampen for retfærdighed og fred ud fra erfaringer fra kampen mod Vietnamkrigen og studenteroprør. Ser på hvad det kræver at beholde sin personlige integritet i et samfund, der gør forfærdelige ting. Lad dig ikke afskrække af titlen, den er på ingen måde macho.
Organisering
Den lille projekthåndbog (Torben Vinter, Julie Melgaard Smidt, Stine Skjødt Mygind)
En god, kompakt håndbog om alt det organisatoriske arbejde. Den er skrevet til kulturevents, men kan bruges lige så vel til protestaktioner.
Hegemony How-To (Jonathan Matthew Smucker)
- Hvordan den interne kultur i en kampagne kan bidrage til eller ødelægge muligheden for politiske sejre
- At skabe forbindelse mellem resten af samfundet og kampagnen, for seriøst at udfordre og måske at overvinde den dominerende magt/hegemoni.
Klima
Som gjaldt det livet (Jørgen Steen Nielsen)
Ridser meget godt klimakrisens tilstand op og hvad vi kan forvente os som samfund. Er god at give til forældre der ikke forstår hvorfor man er så optaget af klimakampen.
Udgivet