Oprørsbreve

Idéer til klimakampen


Krav

Det er blevet bredt udbredt i klimakampen at organisationer stiller krav til staten, kommunen eller firmaer. Der kræves f.eks. ændringer i driften som vil gøre den mindre skadelig for klima og natur.

Kravene i klimakampen udspringer fra en lang tradition for at bruge krav til at skabe progressiv forandring. Det klassiske eksempel er arbejderstrejken: "Vi kan se at firmaet har en masse penge i overskud, så vi kræver 10% højere løn, ellers strejker vi". Et andet eksempel er studenteroprør der kræver medbestemmelse i det faglige udbud på deres universtitet.

Men man skal gøre sig lidt umage for at lave gode krav, der er konstruktive i klimakampen. Først må vi se på, hvilke formål vi kan bruge kravet til:

Hvordan får vi så valgt et krav så det bedst muligt fremmer ovenstående formål? Her er nogle bud:

Det er svært at samle alle disse egenskaber I ét krav, og det kan nok godt lade sig gøre at lave et brugbart krav, der ikke opfylder dem alle. Men et eksempel på et krav, der nogenlunde opfylder alle kriterierne er "stop ny motorvej", altså at der omgående skal stoppes for byggeri og udvidelse af motorvej i danmark.

Det er også et godt krav fordi det er et åbenlyst første skridt i en nødplan for klimakrisen. I øjeblikket er der i Danmark en reformistisk og en radikal strømning i klimakampen. Det smarte ved at fokusere på de første skridt i en nødplan er at de er de samme uanset om man kæmper for en omgående nedlukning af al CO2-udledning eller tager den bedste mulighed for at reducere udledningerne og arbejder på det.

Derudover er der nogle fordele ved kun at have ét krav. For det første skær det mere igennem i medierne. Det er svært at komme igennem med noget budskab overhovedet. Hvis man kun har ét krav, kan man måske komme til at sige det oftere end politikere fra Socialdemokratiet siger "verdens mest ambitiøse klimalov".

Samtidigt er det sundt for organisationer at have ét fokus. Hvis man har flere krav kan man miste forbindelsen mellem sit arbejde og gennemførelse af kravet. Hvis man altid kan argumentere for at en hvilken som helst indsats passer til ét af kravene får man ikke samlet kræfterne om noget. Ved at have ét krav er man nødt til at tænke mere over, hvad der faktisk skulle til for at få gennemført det krav. Som reference kan man f.eks. se på kampen for et nyt ungdomshus. Hvor stor en indsats krævede det i forhold til hvor stort kravet var?

Man må planlægge, at det skal have konsekvenser for den institution/person man stiller krav til hvis de ikke går med på kravet. Ellers er det ikke et krav, men blot et forslag. Hvis man stiller krav uden at der sker noget, hvis ikke de opfyldes, kan det underminere andres krav. Magthaverne bliver vant til at de bare kan ignorere kravene og så går de væk.

Forandring uden krav

Krav har historisk bevist sig som en effektiv del af at skabe forandring. Men måske kan man også skabe forandring uden krav. Krav kan have en vis træthed over sig, især nu hvor der i klimakampen er blevet stillet nye krav fra forskellige organisationer hvert halve år i de sidste tre år. Oprøret i Iran kan give inspiration. De har ikke nogle (fremtrædende) krav, blot deres kampråb: "Kvinde, Liv, Frihed". Det gør måske kampen mindre tør og materiel, og giver mere medfølelse og hjertekraft. Det kunne klimakampen godt bruge. Det vender også kampen med magthaverne lidt om. Budskabet er: "Vi er vrede og færdige med jer. Find på noget der gør det godt igen, eller kom af banen så vi selv kan ordne det."

Udgivet