Det moralske grundfjeld under klimaoprøret

Her vil jeg fremlægge hvad jeg selv ser som de klippefaste videnskabelige kendsgerninger og moralske principper der giver os retten til at gøre klimaoprør. Jeg er ret naturvidenskabeligt indstillet, så det er min tilgang præget af, men mit mål er ikke at kritisere hvis du ser tingene på en anden måde. Istedet er det en invitation til at tage samme standpunkt, hvis du synes det giver mening. Det er også til dem, der allerede er med i klimaoprøret for at forsikre dem om at det ikke er usikker grund de står på, men solid granit.

Det hele tager udgangspunkt i to kendsgerninger:

• Temperaturstigning over 1,5 grad truer stabiliteten af moderne samfund. Overskrides 1,5 graders opvarmning medfører det så ekstremt vejr at det påvirker evnen til at gro mad i store dele af Verden og deraf følger krige og sammenbrud af stater. Samtidigt betyder det at nå 1,5 graders opvarming, at der er risiko for at sætte gang i mekanismer i jordens systemer, der, uanset hvad vi mennesker gør fra det punkt af, vil tage os fra 1,5 grad til fire graders opvarmning.

• Hvis Verdens samlede mængde af udledt CO2 rammer 2250 mia. ton er der kun 2/3 chance tilbage for at opvarmningen forbliver under 1,5 grader. Chancen for at overskride 1,5 graders opvarmning er direkte bestemt af hvor meget der er udledt i alt gennem historien.

De to ting lagt sammen betyder at hvis Verdens samlede mængde af udledt CO2 overskrider 2250 mia. ton truer det moderne civilisation. Jeg går ud fra at alle kan blive enige om at det er en streg i sandet, der ikke må overskrides lige meget hvad. Det udelukker muligheden for at sige: "alle stater udleder bare så meget som de selv synes". Alle er nødt til at overveje det samlede billede.

De 2250 mia. ton CO2 er det der nogle gange bliver kaldt Verdens CO2-budget (eller rettere sagt Verdens oprindelige CO2-budget - det er hvad budgettet var inden CO2 udledningerne begyndte). Men hvad er den retfærdige måde at fordele det budget på mellem Verdens lande?

Stop med at læse, og overvej hvad du selv synes.

Færdig?

Din første overvejelse var nok at det skal fordeles efter indbyggertal, og det tror jeg de allerfleste kan blive enige om. Men man har ikke altid vidst at udledning af CO2 fører til klimakollaps. Så det giver spørgsmålet om hvornår man skal begynde at regne udledningerne sammen fra. Udledningerne har jo ikke været lige fordelt efter indbyggertal indtil nu, så fra hvornår af skal man sige at de skulle have været eller skal være det? Her er nogle forskellige muligheder:

• Man regner hele landets historie med. Staterne har stadig fordele af de udledninger der er sket før i tiden, f.eks. gennem økonomisk magt, så derfor er den retfærdige fordeling at man regner hele landets historie med.

• Man regner fra 1990. I en kort årrække omkring 1990 udkom første rapport fra FN's Klimaråd, Scientists Warning to Humanity, James Hansens vidnesbyrd for USAs senat, Brundtland rapporten m.fl. Herfra var det klart for alle regeringer at CO2 udledning ville føre til klimasammenbrud, og den viden forpligtede dem til at stoppe det. Omvendt kan det ikke forventes af regeringer at de skulle have vidst sig sikre på det før disse advarsler og derfor kan de ikke holdes til ansvar for hvad de gjorde forud for 1990.

• Man regner fra nu af. Det er ikke retfærdigt at nuværende generationer skal betale "gæld" af noget de ikke selv besluttede. Så vi slår en streg over hvad der er blevet udledt før i tiden, ser på hvad vi har tilbage og fordeler det efter indbyggertal.

Personligt hælder jeg nok til at regne fra nu af, da jeg er ung og ikke er kæmpe fan af konceptet gæld, så den tilgang vil jeg bruge i resten af teksten. Men som det snart skal vise sig er det fløjtende ligegyldigt hvilken mulighed du valgte fordi alle tre fører til samme konklusion.

Nyeste tal siger at der på Verdensplan ikke må udledes mere end 400 mia. ton CO2 fra nu af hvis temperaturstigningen skal forblive under 1,5 grader (Hvis man vil have 5/6 chance for at blive under 1,5 grad er det 300 mia. ton). 400 mia. divideret med Verdens befolkning, ganget med Danmarks befolkning giver 300 millioner. Det er altså Danmarks del af det resterende CO2 hvis man fordeler det efter indbyggertal, med andre ord: Danmarks CO2 budget. Danmarks årlige udledning har ligget næsten uforandret omkring 100 mio. ton de sidste 30 år.. Så om tre år har Danmark brugt den del af Verdens resterende CO2 budget som vi kan være bekendt at udlede. I lyset af den enorme omvæltning det kræver at stoppe udledningen kan man lige så vel sige: Der er ikke noget CO2 budget tilbage.

Det er grunden til at gøre klimaoprør. Uretfærdigheden i at cheferne i staten og industrien beslutter at fortsætte samfundets CO2-udledning selvom vi allerede er ude i overhængende risiko for klimasammenbrud. Selvom der ikke er mere CO2 at udlede uden at det betyder grusom død.

Det er mit standpunkt, halvt resultat af naturvidenskabelige overvejelser, halvt moralske overvejelser. Nu må du så gøre op med dig selv om du står samme sted.

Udgivet 2021–09–30