Om at tage klimasammenbruddets fulde omfang ind i sit lille liv

Klimasammenbruddet er vitterligt skabt af hele verdens samlede menneskelige aktivitet. Dets rødder er 1000 år gamle og det har konsekvenser 1000 år frem i tiden. Emnet kunne dårligt blive større, og det er derfor meget svært at forholde sig til og navigere i, i sit eget liv. For at finde ud af, hvad det rigtige at gøre er i situationen (og i sidste ende måske få stoppet den) er vi dog på en eller anden måde nødt til holde klimasammenbruddets fulde omfang for øje, og basere vores beslutninger på det.

Klimasammenbruddets fulde omfang

Klimasammenbruddets fulde omfang er selvfølgelig umuligt at gengive på tekst, men tre centrale fakta kan opsummere det godt nok til at ræsonnere ud fra:

• Konsekvenser af klimakrisen er allerede nu på et niveau hvor det afgørende må stoppes. Ca. 5 millioner mennesker dør en for tidligt død hvert år pga. overophedningen af klimaet.
• Vi er ude i overhængende fare for, at der er blevet sat gang i en lavine-effekt af klimasystemer, der styrter sammen og først slutter når jorden er blevet fuldstændigt utålelig at bo på. Enhver ekstra udledning forøger chancen for at denne lavine-effekt sker.
• Vi er på kurs mod at 1-3 milliarder menneskers hjemsteder bliver ubeboelige inden for 50 år, hvilket betyder, at de kommer til at stå med valget mellem at dø eller at flygte.

Den eneste virkelige måde at komme ud af denne situation på, er at verdenssamfundet stopper med at udlede klimagas.

Verdenssamfundet

Verdenssamfundet udleder primært klimagas gennem afbrænding af fossile brændstoffer og landbrug. En stor del af udledningerne er frådsudledninger, der kan stoppes uden for alvor at begrænse muligheden for et værdigt liv for nogen. En mindre del er behovsudledninger, især forbundet med madproduktion, der ikke bare kan udelades, men i stedet skal omstilles.

Magten over den globale klimapolitik ligger primært hos verdens staters regeringer. For det første bestemmer de fleste nationalstater nogenlunde suverænt over deres egen klimapolitik. For det andet, er det især regeringerne, der har indflydelse på den internationale politik i f.eks. EU og FN.

Disse regeringer burde stoppe deres fossilpolitik, men det gør de ikke. De burde stoppe deres egne frådsudledninger omgående, og behovsudledninger så hurtigt som muligt. De burde stoppe med at bruge deres magt til at tvinge andre stater til at fortsætte deres udledninger (f.eks. gennem handelstvangssaftaler) og de burde sanktionere lande, der ikke har stoppet deres frådsudledninger.

En fundamental grund til, at de ikke gør alle disse ting er, at klimakrisen er en kollektiv baglås. Den stat, der stopper deres fossile økonomi først, bringes i en sårbar position, da det vil reducere dens økonomiske og politiske magt.

Det danske samfund

Det danske samfund har en meget høj grad af frådsudledninger. Disse burde alle blive stoppet omgående, dvs. inden for et år. Det er fuldt ud muligt at have et samfund hvor alle lever værdige liv med en tiendedel af de udledninger vi har i dag. De resterende behovsudledninger burde derefter blive omstillet eller kompenseret så hurtigt som muligt. Her er nogle få eksempler på frådsudledninger, der burde stoppes omgående:

• Vi burde stoppe helt med at bygge ny boligmasse
• Vi burde reducere flytrafikken i landets lufthavne med ~98%
• Vi burde reducere dyrelandbruget med ~90%
• Vi burde reducere biltrafikken i byerne med ~90%

Lignende ting gælder om tøj, elektronik, arealanvendelse, energiforsyning og meget mere.

Det er store ændringer i vores samfund, men de er fuldt ud mulige og helt klart proportionelle med situationen, som den er beskrevet i første afsnit. Det er en nødsituation, så der er brug for en nødplan. Derefter er vi også nødt til at omstille de resterende behovsudledninger som f.eks. produktion af grøntsager og medicin, opvarmning af huse osv.

Som vores magtfordeling er i samfundet lige nu, er det regeringen, der mest oplagt burde iværksætte alt det ovenstående. Men det gør den ikke. Man kan næsten sige, det kan den ikke. Spørgsmålet er så om civilsamfundet kan.

Dit eget liv

Du er en del af samfundet og du har ret til og ansvar for indflydelse. Nu er samfundet så blevet globalt og bevæger sig meget hurtigt, så det er en meget svær opgave at varetage den indflydelse. Ja, det er absurd, at vi skal forholde os til hele verdens tilstand for at tage beslutninger i vores eget liv, men du påvirker den, og den påvirker dig, om du vil det eller ej.

Som en allerførste start, kan man, ud fra den fysiske og politiske situation beskrevet foroven, udtrække nogle grundpricipper for vores egen ageren:

• Klimakampen er som udgangspunkt det vigtigste og bedste vi kan tage os til. Det burde være prioritet nr. 1 i statens arbejde, men det er det ikke, så vi må gøre det til højeste prioritet i vores eget liv. Der er så mange andre sjove ting at lave, kampe at tage og fester at fejre, men klimakampen er vores samfunds store meningsgivende mission.

• Vi må designe vores forsøg på indflydelse til et omfang og en tidsramme, der passer til klimanødsituationens karakter. Det må betyde at vi går efter akut og altomfattende indgriben i klimapolitikken og samfundets drift i det hele taget. Størrelsesorden og tidsramme er altafgørende og vi er nødt til at se ærligt på hvad det kræver af os at bevirke en omstilling i den nødvendige størrelse inden for den nødvendige tidsramme. Vi kan ikke tage udgangspunkt i den tidsramme og størrelsesorden regeringen sætter på problemet, for de tager fejl. Vi må i stedet tage udgangspunkt i den fysiske situation.

I sidste ende taler situationens kendsgerninger for sig selv. Hvis man tager situationens kendsgerninger ind, åbner sit hjerte for hvad de betyder, og bliver ved med at holde dem for øje, må man langsomt men sikkert, finde hen mod en måde at være i samfundet på, der faktisk har chance for at bremse sammenbruddet. Det er man nødt til for at leve sandfærdigt.

Udgivet 2023–11–08